Guider: Kom i gang med din egen virksomhed for under 1.000 kr.

Kom i gang med din egen virksomhed for under 1.000 kr.

January 30, 2017

Flere danskere springer i disse år ud som iværksættere, hvilket fra politisk side længe har været en ambition. Nye virksomheder er nemlig lig med arbejdspladser, vækst og dermed flere skatteindtægter. Mange tror dog stadig fejlagtigt, at det at starte egen virksomhed kræver mange penge, men medierne er efterhånden fyldt til bristepunktet med historier om iværksættere, der er startet uden mønt på lommen. I denne artikel får du tre råd til, hvordan du kommer i gang med din egen virksomhed for under 1.000 kr.

 

Valg af virksomhedsform – personligt eller kapitalselskab?

Inden du begynder at sælge varer eller tjenesteydelser på nettet, skal du have styr på noget meget vigtigt – nemlig dit CVR nr. CVR nummeret er et unikt nummer, som tildeles din virksomhed, og det kan på sin vis sammenlignes med dit personlige CPR nummer. Du skal i forbindelse hermed overveje, hvilken virksomhedstype du ønsker at benytte. ApS, IVS, PMV eller A/S – forskellene er først og fremmest hæftelsen og den skattemæssige indkomstopgørelse. Vælger du at stifte et kapitalselskab (ApS, IVS eller A/S), hæfter du begrænset, og selskabets overskud beskattes ikke som personlig indkomst modsat et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed. Det koster 670 kr. i stiftelsesgebyr at starte et kapitalselskab, mens personlige virksomheder er gratis at stifte.

 

Billig hosting – fundamentet for din webshop

Med det formelle på plads går vi videre til selve fundamentet for at starte en webshop, hvilket er mange nye iværksætteres foretrukne platform for at sælge varer og tjenesteydelser på nettet. De fleste CMS’ere såsom Wordpress og Drupal er som bekendt gratis, men inden du kan tage imod besøgende på din hjemmeside, skal du finde et sted, der kan hoste sitet. Konkurrencen på markedet for webhosting er større end nogensinde før, og derfor er priserne også presset i bund – til fordel for dig. Hos DanDomain kan du eksempelvis få hosting for blot 24 kr. om måneden, hvilket er ganske billigt for et stabilt og pålideligt webhotel.  Har du brug for en større pakke, kan du evt. overveje deres Business-pakke til 114 kr. pr. måned.

 

Undgå lagerbinding med dropshipping

En af de største udgifter i forbindelse med start af egen virksomhed er typisk indkøb af varer til varelageret. Der findes dog en attraktiv forretningsmodel, som mindsker den kapitalbinding, du som virksomhedsejer normalt er nødsaget til at acceptere. Dropshipping går i alt sin enkelthed ud på, at leverandøren af de varer, du sælger, først sender varen til kunden, når denne har bestilt sine varer hos dig. Det er dermed leverandøren, som forpligter sig til at opretholde et lager af varer, hvilken er en fordel for dig ift. likviditet. Ulempen er dog, at leveringstiden ofte er længere ved dropshipping, hvilket gør, at nogle kunder fravælger denne forretningsmodel. Ikke desto mindre er det et attraktivt alternativ til det traditionelle varelager, såfremt din kapital er begrænset. Vær ydermere opmærksom på, at dropshipping ligeledes typisk er dyrere pr. enhed, end hvis du køber varepartiet hjem og selv varetager lagerdriften.

 

Tilbage

Brugernes kommentarer

Modtag nyhedsbrevet fra RealApps.dk