Nyheder: Undgå virus i din tro følgesvend - mobilen

Undgå virus i din tro følgesvend - mobilen

February 09, 2017

Af iEkspert.dk

En god tommelfingerregel er: Kan dimsen gå på nettet, så kan den misbruges af andre mennesker med tvivlsomme motiver. Og når alt kommer til alt, så er mobilen – og alle dens digitale fætre og kusiner – blot maskiner, der har brug for vedligehold en gang imellem. Her får du gode råd – og også et par links – der hjælper med det.

 

Man snakker om Internet of Things (IoT), når man betegner apparater der, over en bred kam, kan indgå i netværk og være online i en eller anden forstand. Her finder man alt fra biler til pacemakere, dit køleskab og computeren – og naturligvis også din mobiltelefon.

 

Selv om meningerne er delte om, hvor stort trusselsniveauet for mobiler egentlig er i forhold til computere, så er det et faktum, at mobiler i en eller anden grad bliver udsat for virus- eller malwareangreb – og at det logisk set vil stige i takt med at flere og flere har mobilen, som den primære online kilde.

 

Eksempelvis beskrev det danske sikkerhedsselskab Heimdal Security til TV2 i 2016, hvordan en massiv virus-bølge havde sat over 100.000 danske mobiler med Android-styresystemet i farezonen. Virussen, der hed Mazar, blev spredt via tekstbeskeder og kunne potentielt slette alt indhold på de inficerede mobiler.

 

Vær på den sikre side

Der er også andre eksempler på, at skadeligt software har ramt smartphones med forskellige styresystemer. Om truslen er stor eller ej, er et relativt spørgsmål. Men hvis man overfører det til en bil, så køber de fleste en kaskoforsikring, selv om de ikke regner med at køre galt. Uheldet kunne jo være ude.

 

Og da mobilen er efterhånden omdrejningspunktet i vores digitale liv, kan alt fra familiebilleder til netbank- og kontaktoplysninger forsvinde på et øjeblik. Tør man risikere at undlade at beskytte telefonen?

 

Sund fornuft er vejen frem

Fælles for alle vira er, at du ikke "bare" kan få en virus på telefonen. Du skal selv gøre noget aktivt for at installere den på din telefon. Med et opdateret styresystem og sund fornuft kan man altså føle sig rimelig sikker.

 

Download derfor kun fra kilder, du har tillid til – eksempelvis de anerkendte app-butikker som Google Play, App Store eller hvilken, der nu passer til din mobil. Antivirus på telefonen kan gøres gratis og uden de store konsekvenser for strømforbruget.

 

Du skal også være påpasselig med programmer, der efterspørger unødvendige rettigheder i forhold til dine informationer og data, når de installeres. Og sikr at du kan genskabe dine data – backup kan være den bedste investering, du nogensinde har gjort.

 

Hold dig opdateret

Hos den uafhængige organisation AV Comparatives tester man antivirussoftware, og da udbud og nødvendige specifikationer er i konstant udvikling, er det en fordel at holde sig opdateret på, hvilke antivirus-software der er værd at downloade.

 

AV Comparatives har testet en lang række antivirus-apps til Android-telefoner og givet deres anbefalinger her. Konklusionen er, at den perfekte sikkerheds-app ikke findes, men hver især har de enkelte apps fordele og ulemper.

 

DK-Cert, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, har lavet en liste over gratis apps til mobile enheder, der beskytter mod softwareangreb.

 

Gode råd til at sikre mobilen
- No brain’eren – sæt en adgangskode på din telefon.

- Hold dit styresystem og dine apps opdaterede.

- Installér sikkerhedsprogrammer fra anerkendte firmaer / kun via anerkendte app-butikker.
- Bliver telefonen tabt eller stjålet er der også håb. For Android-enheder kan du via Google Play fra en pc installere programmet Plan B på din smartphone. Den sender en mail om, hvor din telefon befinder sig. Ved iPhones er Find my iPhone-appen et brugbart værktøj.
- Bruger du telefonen til data på et åbent trådløst netværk, risikerer du, at andre opsnapper kommunikationen ved hjælp af snifferprogrammer. Kryptér og beskyt kommunikationen ved hjælp af en VPN-klient (virtuelt privat netværk).

- Tag backup af telefonen – der findes programmer, der enkelt hjælper dig. Du ’risikerer’ at blive glad for det i længden.

- Går mobilen fysisk i stykker kan et anerkendt firma som iExpert reparere det meste.

- Brug din sunde fornuft!

Tilbage

Brugernes kommentarer

Modtag nyhedsbrevet fra RealApps.dk