Nyheder: Scan stregkoder med Android mobiltelefon

Scan stregkoder med Android mobiltelefon

August 28, 2018

Sådan scanner du QR stregkoder med din mobil.

Der kan opstå situationer, hvor du har behov for at scanne en stregkode med din mobiltelefon - men hvordan finder du en løsning til denne problemstilling og hvilke type app bør du installere for at scanne stregkoder og QR koder? Og hvordan finder du en stregkodescanner til din virksomhed og daglige arbejdsopgaver som hører hertil?

 

I denne lille artikel har vi valgt at fokusere på en Android app som hedder Barcode Scanner og iOS app som hedder Free QR Scanner til iPhone som kan klare opgaven med at scanne almindelige stregkoder og QR koder med din mobiltelefon. Vi vil også fokusere på en fysisk stregkodescanner fra Delfi som kan klare de mere tekniske arbejdsopgaver med scanning af labels med stregkoder.

 

Vi har også valgt Barcode Scanner og Free QR Scanner begge apps er gratis at downloade til din mobiltelefon og indeholder en lang række smarte funktioner. Og vi har valgt DelfiScan C71, fordi det er en effektiv og billig løsning til scanning af stregkoder i kommerciel sammenhæng.

 

Du kan finde begge apps på henholdsvis Google Play og iTunes Store via følgende links:

 

Barcode Scanner

Free QR Scanner

 

 

Smarte funktioner i stregkodescanner apps

 

Begge de i denne artikel omtalte apps er udvalgt, fordi de er hurtige og brugervenlige. Ved at anvende kameraet på din mobiltelefon kan du nemt og hurtige scanne og læse informationerne på en stregkode. Hvis en stregkode f.eks. indeholder en URL-adresse til en hjemmeside, så vil du få mulighed for at navigere direkte til hjemmesiden.

 

 

Sådan bruger du stregkodescanneren

 

1. Du skal selvfølgelig starte med at downloade og installere den app-udgave som matcher din mobiltelefon. Har du en Android mobil skal du vælge Barcode Scanner og har du en iPhone, så er det Free QR Scanner du skal have fat i.

 

2. Efter installation af den relevante app skal du blot åbne den på din mobil og pege mobilens kamera imod stregkoden. Der er ikke behov for at tage et billede eller klikke på en knap - en simpel scanning er tilstrækkeligt. Stregkoden eller QR koden bliver automatisk læst.

 

3. Indeholder stregkoden eller QR koden en URL, så vælg om du vil besøge hjemmesiden den henviser til - indeholder stregkoden et telefonnummer, en e-mailadresse eller lign. kontaktinformation for du mulighed for at vælge den metode du ønsker for at komme videre.

 

 

Skab din egne stregkoder

 

Du kan med begge de omtalte apps skabe dine egne stregkoder or QR koder. Det er muligt at kode almindelige tekst, URL-adresser, ISBN-numre, kontaktoplysninger, begivenheder i ens kalender og meget mere. Der er ikke behov for tilslutning til internettet for at få adgang til langt de fleste egenskaber som disse to apps besidder.

 

 

Tekniske krav

 

Der er nogle få tekniske krav for at opnå fuld kompatibilitet med de to apps og de vil fremgå her:

 

Barcode Scanner kræver som minimum Android version 4.1

 

Free QR Scanner kræver som minimum iOS version 7.0

 

 

Stregkodescannere til virksomheder

 

Hvis du har behov for en stregkodescanner til arbejdsopgaver i din virksomhed, så vil en app på din mobiltelefon ikke klare det. Du bør derfor investere i en fysisk stregkodescanner som kan klare netop de udfordringer.

 

DelfiScan C71 er en håndholdt stregkodescanner som hurtigt og sikkert kan klare scanninger af stregkoder. Det tekniske interface gør det muligt at justere på en række indstillinger som gør det nemt at tilpasse den forskellige opgaver. Den ergonomiske udformning sikrer en optimal arbejdsgang og mulighed for scanninger på helt op til 1,6 meters afstand.

Tilbage

Brugernes kommentarer

Modtag nyhedsbrevet fra RealApps.dk